En hennafest er en uundgåelig del af Rume’s kultur. Det er en uformel fest som har til formål at samle familie og venner inden brylluppet for at velsigne brudeparret og dekorere hænderne med henna (og spise al den lækre mad).
Henna er et farvestof udvundet af hennabusken, hvorefter bladene bliver most til en pasta. Visse henna pasta kan indeholde allergifremkaldende stoffer, men det er primært henna som benyttes i mellemøsten og Asien. EU’s love omkring området sikrer at det henna som der sælges i Danmark er fri for skadelige stoffer.
Derfor er det med ren samvittighed at vi tilbyder vores gæster at få tegnet et fint mønster af en henna artist. Mønstrene er valgt på forhånd og sikrer at så mange som muligt kan komme til, derfor er det også kun muligt at få tegnet eet mønster, så vi håber på jeres forståelse.
Selve velsignelsen foregår ved at gæsterne i små grupper smører en smule gurkemeje pasta eller henna pasta ud på Rumes og Kristians håndflader og herefter fodrer de Rume og Kristian med en smule frugt eller søde sager som er stillet klart til formålet foran dem.
Program for dagen, 1. august 2015:
Gæster ankommer til selskabslokalet kl. 14.00
Rume og Kristian ankommer kl. 15.00
Gæsterne velsigner kl. 15.30
Middag kl. 17.30
Henna artister ankommer kl. 19.00 – 21.00 (vær opmærksom på at henna pastaen ikke må komme i kontakt med tøjet!)
Herefter er der dans og spas
Festen afsluttes kl. 24.00
Dress Code til hennafest
En hennafest er farverig så dette må gerne afspejles i tøjet.
Adresse
Beboerhuset
Røde mellemvej 7, 2300 København S
